Muren foran galleriet

Muren foran galleriet 

Vægmaleri 

Ønsker du at få udsmykket en væg, en mur eller lignende, så kontakt mig for et møde.

Galleri Steenbergkunst holder til i et baghus i gården på hjørnet af Møllestræde og Markedsstræde. Det kan godt ligge lidt gemt, så en dag besluttede jeg mig for at male et skilt på muren. 

Det udviklede sig til et vindue, hvor man kigger ind i gården. Alle der bor eller arbejder derinde er symboliseret i billedet.

Jeg har talt med en masse mennesker imens jeg arbejdede på muren. Deriblandt en masse børn og ideen med børnenes træ blev vakt. Børn der gik forbi fortalte mig deres yndlingsdyr. Disse illustrerer jeg i træet. Det er fantastisk at opleve børn vende tilbage og finde deres dyr, og se de nye dyr der er kommet siden sidst.

Slottet måtte også med, da det er så smukt. Dette har jeg valgt at illustrerer farverigt og fantasifuldt.